Desværre nærmer vi os hastigt slutningen på sejler sæsonen 2017.Derfor fik vi med fælles hjælp, gjort havnen vinterklar i lørdags til standrestrygningen. Der var mødt 21 op til arrangementet, hvor vi sluttede af med pølser og en kop øl i klubhuset.
Husk at bådene SKAL være taget op senest d. 15 November
Vi var igen i år, utrolig heldig med vejret, til vores Åbenrå tur. Vi startede kl. 8 med rundstykker i Hans Jürgen´s ”færge”.
Der blev fanget lidt fladfisk og et par markreller. Stig Matzen fangede en rødspætte på 43 cm som blev dagens største. Der var 13 deltagere til arrangementet, fordelt i 4 både.
Stor tak til Hans Jürgen for gæstfrihed på SEA QUEST.
På søndag d. 17/9 kl 9 afholder vi igen en juniordag, hvor juniorene fra Sportsfiskeforeningen Vidå kan komme med ud at fiske fra båd i Magisterkogen.
Alle er velkomne til arrangementet, så kom og vær med til at give dem en god oplevelse.
Vi fisker fra kl. 9-12 hvorefter vi afslutter med en grillpølse og øl/vand.
På lørdag d 23 september har vi arrangeret en fisketur fra Åbenrå. Vi mødes til rundstykker kl. 8 ved slæbestedet i lystbådehavnen, medbring selv kaffen.
Til jer der kommer med egen båd, er det muligt at sætte båden i vandet ved Mølleåens Bådklub.
Vi har været så heldige, at Hans Jürgen vil sejle med sin båd igen i år. Han kan have 7 personer med, så der er mulighed for at sejle med ham, hvis I ikke selv vil have båden med. Hans båd ligger i lystbådehavnen.
I kan tilmelde jer ved Sean på tlf. 22910873. Tilmelding efter først til mølle.
Der vil være en lille præmie til den største fladfisk.