Bådklubben Vidå

Forårsarbejdet, tak for hjælpen

Med stor tak til alle de fremmødte hjælpere, så blev vi færdige med forårsarbejdet.

Vi fik lavet alt, der var planlagt af projekter om lørdagen, så der kun var lidt småting og oprydning søndag.

Der var 25 mand Lørdag og 6 søndag. Nu mangler vi bare, at det bliver forår, så vi kan komme på vandet igen.

Tak for indsatsen.

Klubaften blev en success

Der var et rigtigt flot fremmøde på 20-30 personer, da der blev afholdt klubaften. Der blev handlet grej på kryds og tværs.

Tak for den fine opbakning. Det skal helt sikkert gentages.

 

Forårs arbejde

Hej allesammen

Nu nærmer vi os den nye sæson . Vi har igen i år en del arbejde med at gøre havnen klar.

Forårs arbejdet er planlagt til d.  18.-19. marts, hvor vi begge dage mødes kl. 8.00

Vi håber på, at vandstanden falder inden, da vi ellers må flytte arbejdet til den efterfølgende weekend.

Af hensyn til planlægningen bedes I tilmelde jer hos Christian på tlf. 74648233 / 30356789

Arbejdsopgaverne er :

 

Hente pæle i Tønder.

Skifte div. fortøjningspæle i yderhavnen.

Skifte broen fra diget til inderhavnen og videre ud til yderhavnen.

Rense tagrender.

Oprydning i klubhuset.

Vaske gangbroerne og kontrollere for løse bredder.

Skifte noget af stakittet ved klubhuset.

Beskæring af pil.

Madlavning ( Håber at vi kan finde en, der vil stå for middagsmaden til begge dage.)

Klubaften

Hej allesammen

Vi har planlagt en køb-salg-bytte aften tirsdag d. 14 marts fra kl 18.30 i klubhuset. Har i noget fiskegrej eller bådudstyr der bare ligger og samler støv, er muligheden nu for at få ryddet op, eller måske at lave en god handel.

VIGTIGT

Låsen i klubhuset er blevet skiftet, så derfor vil i også have mulighed for at få byttet nøglen.

Håber at vi ses til en hyggelig aften ?

Fældning af fortøjningspæle

Så fik vi fældet nogle nye fortøjningspæle til klubben. Vi kørte i skoven fra Erling kl. 9. Vi mente, at vi sagtens kunne køre ud på marken – 10 minutter senere sad vi 3 biler gravet ned i mudderet…øv øv øv.
Vi fik fældet 20 træer, så nu har vi lidt pæle til den nye sæson. Vi grillede i skoven, selvom det sneede, og fik pølser med brød og en velfortjent øl. Der blev rigtig hygget og fortalt nogle gode fiske historier.
Stor tak til dem som deltog og hjalp med arbejdet. Se flere billeder her

Bestyrelsen

Fældning af fortøjningspæle

Godt nytår her fra Bådklubben Vidå, håber at i alle er kommet godt ind i det nye år.

Christian vil gerne i skoven og fælde fortøjningspæle til den nye sæson, lørdag d. 14 jan.
Vi har fået lov at fælde nogle træer i en skov, som ligger lige syd for Abild, og vi vil derfor høre om der er nogle der har lyst og tid til at hjælpe.
Vi mødes hos Erling Bork på Rønnevej 5 i Abild kl 9.
Klubben er vært ved et par pølser med brød til middagstid i skoven.
Tilmeld jer ved formanden på tlf. 30356789

Håber på opbakning til arbejdet, så pælene når at tørre lidt inden forårs arbejdet.

Hjemmeside

Velkommen til bådklubben´s nye hjemmeside.

Her vil løbende komme opdateringer samt informationer om klubben.

Har I informationer, I savner eller ønsker, på hjemmesiden, kan I sende det til baadklubbenvidaa@outlook.dk

Vi ses på vandet.